Varmepumper

Få den rigtige løsning – varmepumper til din bolig

Dansk Ventilations- og Varmeteknik står for montage af varmepumper i Jylland og på Fyn. Men vi tager også gerne rundt i resten af landet. Vi monterer både luft til luft-varmepumper og luft til vand-varmepumper ved nybyggeri, renovering af din bolig, eller når du ønsker at udskifte din eksisterende varmeløsning.

En varmepumpe eller et varmepumpeanlæg kan fungere som enten køle- eller varmeanlæg. Det sker gennem et lukket system ved hjælp af en kredsproces og et kølemiddel, der cirkulerer i systemet.

Hvorfor vælge en luft til luft-varmepumpe?

Dansk Ventilations- og Varmeteknik monterer luft til luft-varmepumpe også inklusive aircondition. En varmepumpe med luft til luft er en grøn energiløsning og er perfekt til dig, der ønsker at spare penge på varmeregningen og samtidig ønsker en nem løsning til opvarmning af boligen.

Spar penge med en luft til luft-varmepumpe

Med en luft til luft-varmepumpe får du en række fordele. For eksempel et mindre strømforbrug sammenlignet med andre muligheder for opvarmning som en elradiator eller lignende. En varmepumpe bruger nemlig kun cirka en fjerdedel af den elektricitet, som du normalt bruger, hvis du opvarmer hjemmet med en elradiator – du sparer derfor penge med en luft til luft-varmepumpe, som, hvis den er installeret korrekt, ofte har en levetid på mere end 15 år.

En enkel løsning

Varmepumpen er nem og hurtig at installere, og den kræver ikke meget vedligeholdelse. Ovenikøbet kan nogle luft til luft-varmepumper også bruges til at køle huset ned, eller den kan supplere eksisterende varmeløsninger i din bolig.

Grøn energi

Du sparer penge og får et miljøvenligt alternativ til opvarmningen af din bolig, fordi luft til luft-varmepumpen udnytter den energi, som allerede er i luften til at producere varme. Modsat for eksempel olie- og pillefyr udnytter varmepumpen den eksisterende energi i luften til at opvarme dit hjem. Varmepumpen består kort sagt af to dele. En del, der er placeret udenfor, som trækker varmen ud af luften, og en anden del, som er placeret indenfor og sender den varme luft rundt i din bolig.

Hvorfor vælge en luft til vand-varmepumpe?

En luft til vand-varmepumpe er ideel til dig, der ikke ønsker at opvarme brugsvandet med for eksempel en elvandvarmer, gasfyr eller oliefyr. Den er både en billig og grøn løsning til opvarmning af vandet i radiatorer, til gulvvarme og varmtvandsbeholdere. Luft til vand-varmepumpen er også perfekt i huse, hvor man udskifter olie- eller pillefyr med gulvvarme.

Mindre strømforbrug

Der er forskellige fordele ved at få monteret en luft til vand-varmepumpe. Du sparer penge og får et miljøvenligt alternativ. I sammenligning med en elvandvarmer får du et mindre strømforbrug til opvarmning af brugsvandet til varmtvandsbeholdere, radiatorer og gulvvarme.

Miljøvenlig løsning

Du sparer mange penge på din varmeregning med en luft til vand-varmepumpe, fordi varmepumpen udnytter den energi, som bliver tilført fra luften tre gange bedre end andre former for opvarmning. Det gør den derfor også til en miljøvenlig løsning til opvarmning af vand til din varmtvandsbeholder, radiatorer eller gulvvarme i din bolig. Pumpen optager varmeenergi fra luften og omdanner den til varme gennem et lukket kredsløb. Herefter bliver varmen ført rundt i dit hjem gennem radiatorer eller gulvvarme.

Nem installation og vedligeholdelse

Et ekstra plus er, at en varmepumpe med luft til vand er nem at installere og vedligeholde, samtidig med at den har en lang levetid.

Årligt lovpligtigt eftersyn af din varmepumpe

Vi udfører det årlige lovpligtige eftersyn af din varmepumpe – både luft til luft og luft til vand. Et anlæg med et kilo eller mere kølemiddel skal, ifølge Arbejdstilsynet, have et årligt eftersyn. En varmepumpe går netop ind under denne lovgivning, hvis den har mere end 1 kilo kølemiddel.